Børnesamtaler

Børnesamtaler

Samtaler til børn og unge

Når børn og unge har det svært, kan det være svært at sætte ord på det, der gør ondt.

Nogle gange holder børn og unge deres tanker og følelser tilbage for at beskytte deres forældre. Måske er de bange for at gøre mor eller far kede af det. Måske ønsker de ikke at skabe flere problemer eller konflikter. Eller måske har de svært ved selv at forstå og forklare, hvad der egentlig foregår indeni dem.

Derfor kan det nogle gange være en hjælp at have en anden tryg voksen at tale med.

Et menneske, der lytter uden at dømme, og hvor der er plads til at sige det, man måske ikke får sagt andre steder.

Et trygt rum til det, der er svært

Min vigtigste opgave er at skabe en relation, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, lyttet til og forstået.

Mange børn og unge kan føle sig meget alene med det, de går igennem. De kan have en oplevelse af, at der er noget galt med dem, eller at ingen andre forstår, hvordan de har det. Nogle følelser kan også være forbundet med skamfølelse, skyld eller en følelse af at være forkert.

I samtalerne hjælper jeg barnet eller den unge med at sætte ord på det, der kan være svært. Sammen kan vi være nysgerrige på tanker, følelser og oplevelser og forsøge at skabe en større forståelse for, hvad der er på spil.

Målet er ikke, at barnet skal “fikses”.

Målet er at hjælpe barnet eller den unge til bedre at forstå sig selv, føle sig mindre alene og få nye måder at håndtere det svære på.

Samtaler kan blandt andet handle om:

Barnet er en del af en familie

Jeg ser altid barnet eller den unge i den sammenhæng, som det lever sit liv i.

Børn reagerer ikke alene. Det, der sker omkring dem, og de relationer, de indgår i, har betydning for deres trivsel. Derfor kan et barns mistrivsel nogle gange være et signal om, at der er noget i barnets liv eller omgivelser, som har brug for opmærksomhed.

Af den grund vil jeg ofte anbefale, at vi starter med at se på familien som helhed. Familieterapi kan give en fælles forståelse af det, der er svært, og hjælpe jer med at få øje på de mønstre og dynamikker, der påvirker hinanden.

Det betyder ikke, at barnet er problemet.

Tværtimod.

Når et barn reagerer, er det værd at være nysgerrig på, hvad barnet forsøger at fortælle os.

Kontakt mig gerne til en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen bedst kan hjælpe dit barn eller din unge til bedre trivsel.

Har du spørgsmål?

Så udfyld formularen nedenfor, og jeg vender tilbage til dig.