Familieterapi – når familien har brug for at finde hinanden igen
Når én i familien ikke trives, påvirker det ofte hele familien.
Måske er der et barn, der har det svært. Måske er der mange konflikter derhjemme, søskende der konstant skændes, eller forældre, der er blevet uenige om, hvad der er det rigtige at gøre. Måske er stemningen i familien blevet præget af frustrationer, råb og dårlig samvittighed.
Og måske kender du følelsen af at tænke:
Hvad gør vi forkert? Gør vi overhovedet det rigtige?
Når hverdagen bliver svær, kan det være både hårdt og opslidende at være familie. Man kan hurtigt komme til at føle sig utilstrækkelig som forælder, partner eller familiemedlem. Energien bliver brugt på at slukke ildebrande, og det kan være svært at finde tid og overskud til at stoppe op og forstå, hvad der egentlig sker.
Når problemerne påvirker hele familien
Det er helt normalt, at familier indimellem møder udfordringer, som kan være svære at finde vej igennem alene.
Ofte forsøger vi at løse problemerne ud fra det, vi allerede kender. Vi prøver måske at forklare lidt mere, sætte flere grænser, blive mere konsekvente eller gøre os ekstra umage. Men nogle gange ender vi alligevel med at stå i de samme situationer igen og igen.
Her kan familieterapi give jer mulighed for at stoppe op.
Som familieterapeut tilbyder jeg familieterapi i Nordjylland i et trygt og uvildigt rum, hvor vi sammen kan blive nysgerrige på det, der sker i jeres familie. Vi ser ikke kun på den person, der måske fylder mest med sin mistrivsel eller adfærd. Vi ser på familien som et hele og på de mønstre og dynamikker, der opstår mellem jer.
For det, der sker hos én, påvirker ofte de andre – og de andres reaktioner påvirker igen den første.
Sammen bliver vi klogere på jeres mønstre
I familieterapi arbejder vi med at få øje på samspillet i familien.
Hvor opstår misforståelserne? Hvad sker der lige før en konflikt eskalerer? Hvordan reagerer I hver især, når presset stiger? Og hvordan kan gode intentioner nogle gange ende med at skabe mere afstand eller flere konflikter?
Mit udgangspunkt er, at alle familiemedlemmer gør det bedste, de kan, ud fra deres egne forudsætninger og den situation, de står i.
Derfor handler familieterapien ikke om at finde en syndebuk eller placere skyld. Den handler om at skabe forståelse og finde nye muligheder sammen.
I terapien får I et pusterum fra hverdagens hamsterhjul og mulighed for at få overblik over, hvad der egentlig er på spil i jeres familie.
Familieterapi kan blandt andet handle om:
Familieterapi for forskellige familier
Familieterapi er ikke kun for den traditionelle kernefamilie.
Jeg tilbyder også familieterapi til sammenbragte familier, skilsmissefamilier og andre familiekonstellationer, hvor der kan opstå nye roller, relationer og udfordringer.
Alle familier kan indimellem have brug for hjælp til at forstå hinanden bedre.
Måske er familieterapi ikke et tegn på, at I fejler som familie, men et tegn på, at I tager hinanden og jeres familieliv alvorligt. Jeg holder familieterapi i Hjallerup i min egen klinik.
Så udfyld formularen nedenfor, og jeg vender tilbage til dig.